Bøger, bøvl og bestsellere


Det er en meget vigtig diskussion, der har været i Bøger i Politiken - i hvert fald for biblioteksvæsenet. Jeg er både/og. Jeg kan se det 'kedelige' i, at bibliotekets reoler vælter ned over én, når man træder ind - det utilnærmelige i alle de mange bøger uden forsider. På den anden side er jeg ked af, at vi efterhånden tror, at 'litteratur' er lig 'underholdning' eller omvendt. Jovist, 'underholdning' er bøger, der sælger strålende, og de fleste læser dem. Jeg nyder selv disse bøger i høj grad. Men de, der også (måske endda sublimt) kender håndværket, kender litteraturhistorien og forplanter et par tanker eller tre efter endt læsning, er dybt afhængige af os 'karer som formidlere, for de sælger ikke sig selv. Det handler jo om kroner og øre fra forlagets side: Er man er kendt i forvejen, hvordan gør ens udseende sig på plakater....Jeg ved godt, at de fleste ikke orker, magter eller gider den ´smalle´ litteratur, men den er jo sindssyg vigtig for eftertiden. Vi HAR ikke en Kanon om 50 år (nogle vil sikkert spørge, hvorfor vi lige pludselig fik brug for sådan én :-) HALLO), alt vil være udvisket - og 'karen vil sidde tilbage med sine bøger a la '15 minutes of fame'. Det er sgu synd. Jeg mener, at en af vores vigtigste opgaver i fremtiden er, hvordan vi gør ikke-bestsellere spiselige. Man behøver jo ikke have en IQ på 160 for at læse den litteratur, der efterhånden kun er værdsat på universiteterne, i anmelderkorpset og hos andre, der tilhører det litterære parnas. Der er gået Bilka i bogbranchen. Behøver vi som bibliotek virkelig gøre det samme med fare for at riste vor egen røv? Økonomisk ligger vi slet ikke inde med de samme midler og kan omstrukturere, hvis behovet skulle vende. Vi burde sgu da (med vores store viden) vide, at ALT får en renæssance på et tidspunkt. Det vil være synd, hvis vi kun har en halv hylde at byde på, når - og ikke hvis - den tid kommer. Jeg synes ikke, vi, som bibliotek, skal være en slags VUC eller lignende. Vi er jo en helt anden institution med en historicitet, der ellers ikke ses i dag.
Og inden vi spiller alt for kloge eller bedrevidende, så kunne det måske være, vi skulle begynde at spørge de mennesker, der rent faktisk forlængst har opdaget os :-) Min bror sagde (ret klogt, synes jeg), at i stedet for at rive den gamle murstensvilla ned til fordel for et fint og flot nyt villatelt, så kunne det måske være, man skulle starte med at stille teltet op i haven!

Kommentarer

Mette sagde…
Jeg er (som du ved) HELT enig. Et folkebibliotek er for folket, men behøver det alt sammen at være for den laveste fællesnævner? Fantastisk godt indlæg, i øvrigt...

Populære opslag fra denne blog

Æ Hvæsmand

Bogmuseum eller bibliotek?

Drengestreger og skideballer