luns

Jeg er oftest meget god til se tingene fra flere sider. Det står mig som regel lysende klart, at der ikke er noget facit - noget der er 100%. Min tvivl forekommer vist flere steder på denne blog. Det følgende er udelukkende udtryk for min mening og frustration omkring, hvad jeg fornemmer, der er ved at ske med en institution, som står mit hjerte meget nært. Det danske folkebibliotek. Det står mig nært, fordi jeg har kendt og brugt det hele mit liv - og fordi, at jeg har valgt og håber at bruge det meste af mit arbejdsliv der. Jeg er bekymret, og jeg er forundret. Og jeg fatter dybest set ikke en skid. Jeg har det ikke nemt med Borgerservice og Bibliotek som en blanding. Jeg er bange for, at det er en forringelse for borgeren. Hvis der går 2-3 uger imellem, at man bliver stillet samme spørgsmål, har man glemt det, når man ikke interesserer sig for det. Og det gør man naturligt ikke, hvis man ikke har valgt den retning i sit liv. Og det tager tid at rode i ringbind! Jeg er ikk

Endelig husejer! Endelig en dør, man kan åbne - ud til en ugeneret have fuld af børn og fuglekvidder. Med kul på grillen til sommer og kølig hvidvin i glasset. Ren romantik! .............. Har lige været til fodboldstævne med genboen, hvis søn spiller på hold med min. 'Du skal købe de der gammeldags fluegardiner, for de der dansemyg er skide irriterende om sommeren'! Jeg stoler på, at vinteren har været ubarmhjertig ved de små kryb! Vejen har været lang. For knap 6 år siden flyttede vi fra en lille, hyggelig 2-værelses lejlighed i Vanløse. Den kunne lissom ikke rigtigt rumme os længere. Vi var nemlig blevet 5, og selvom Jakob kun var et lille pus på 7 måneder var det ikke vanskeligt at forestille sig den rædsel, der ville komme med endnu en vinter, 3 flyverdragter, sko, støvler osv. i en entré, der var på størrelse med en middelstor skotøjsæske. Vi måtte videre - og det skulle være nu. Det var med sorg i hjertet at forlade Vanløse og de mange skønne mennesker, vi kender der. De

Har du nogensinde krummet tæer over en kontaktsøgende person, der forstyrrede din tankevirksomhed, læsning, stirren ud i intetheden? Og har du nogensinde tænkt, at det fandeme er for dårligt - af dig? Det har jeg! Masser af gange! Jeg AFSKYR afbrydelser - og ligner en sammenbidt tante uden børn på vej til tandlæge, når jeg rejser med det offentlige Danmark. Bægeret med kaffen holder jeg øje med - over avisen - hver gang DSB-manden ruller udvalget ned ad gangen. Næh, tak - jeg HAR! Jeg reagerer normalt lettere afvisende, men nogenlunde venligt, når en eller anden forsøger at opnå kontakt. Som oftest kan det ordnes med et par bemærkninger, et kruset smil - og tilbage til avisen, hvor man dvæler ved samme side, man HAR læst - men man vil jo ikke såre! Det er fordi, jeg er nødt til at være orienteret, at jeg lige har blanket dig af. Det er ikke fordi, jeg synes, du skal holde kæft! Løgn! Jeg har overrrasket mig selv 2 gange indenfor det seneste halve år. Det ER ikke alverden, men det er ny