luns

Jeg løber stadig. Jeg har tidligere på Facebook skrevet om, at jeg var begyndt i min vinterfrakke, da corona’en ramte landet. Så det har jeg gjort i 14 uger efterhånden. Det lyder så fint at skrive, at man løber. Forleden ramte solen således, at jeg kunne se mig selv som en velvoksen skygge i rabatten. Det var nedslående. Jeg lignede sådan en ’tegning’ på en, der gerne vil løbe, men ikke kan. Nuvel. Jeg sveder, og jeg gør mit bedste. Jeg har ikke tabt mig nævneværdigt (muskler vejer mere end  fedt!!!...;o) Jeg bilder mig ind, at jeg har ændret kroppen en smule til det bedre (!) Udgangspunktet har jo ikke været det bedste. 15 kilo overvægt (hvis det der BMI virkelig passer), storryger og en form, der var ’below low’. Visse diætister fraråder decideret typer som mig at løbe. De kan tage det roligt. Den er stadig low. Løbeprogrammet er det næstmest skånsomme, jeg har kunnet finde. Jeg har jo trods alt ikke været sengeliggende i månedsvis! Sådan skal det være for sådan en som mig. Og je