torsdag den 18. marts 2010

Fra en knold i nakken

Jeg er oftest meget god til se tingene fra flere sider. Det står mig som regel lysende klart, at der ikke er noget facit - noget der er 100%. Min tvivl forekommer vist flere steder på denne blog.

Det følgende er udelukkende udtryk for min mening og frustration omkring, hvad jeg fornemmer, der er ved at ske med en institution, som står mit hjerte meget nært.
Det danske folkebibliotek.

Det står mig nært, fordi jeg har kendt og brugt det hele mit liv - og fordi, at jeg har valgt og håber at bruge det meste af mit arbejdsliv der.
Jeg er bekymret, og jeg er forundret.
Og jeg fatter dybest set ikke en skid.

Jeg har det ikke nemt med Borgerservice og Bibliotek som en blanding. Jeg er bange for, at det er en forringelse for borgeren. Hvis der går 2-3 uger imellem, at man bliver stillet samme spørgsmål, har man glemt det, når man ikke interesserer sig for det. Og det gør man naturligt ikke, hvis man ikke har valgt den retning i sit liv.
Og det tager tid at rode i ringbind!
Jeg er ikke vild med at skulle udfylde personlige skemaer og blanketter for folk. Det er OK med nogle enkelte, men ikke på bekostning af spørgsmål af mere 'faglig' art.

Det kan lyde enormt højrøvet - og det er det måske også.
Men jeg gider ikke være selvudslettende. Der er en grund til, at jeg begyndte på daværende 'Danmarks Biblioteksskole', nu 'Danmarks InformationsVidenskabelige Akademi'. Det tog 4 år. (+ 2 i Odense).
Fremover vil alle (også) spørge, hvad man laver, når man kommer derfra.
Det er besværligt.
Ligesom at hedde Hanssen med 2 s'er.
Nåååååhr, så sætter du bøger på plads?
Egentlig er det et tilgiveligt udsagn - for hvad kan og må vi efterhånden? Nu, hvor vi alle er blevet så dygtige, at vi ser indad med de udenforståendes øjne - som enhver kulturpolitiker i så fald burde have bemærket - og gjort. Eller???

Hvad bliver man uddannet til på IVA? Bibliotek, søgninger, formularer, menneskekundskab??? Alt i ét?
Ved de nye studerende, hvor vi er på vej hen?
Det tror jeg ikke!

Det ser jo faktisk meget godt ud lige NU!
Vi har et udlån, der sparker røv, masser af kunder, et flow af arrangementer og projekter, der besøges og benyttes i stor stil. Vi underviser, vi taler med folk - vi ER der!
Men der skal bare altid mere og mere til - og det er så pokkers synd lige nu, hvor der er balance. Og man må bare ikke banke biblioteket i sænk, fordi der mangler nogle kommunekroner. Det er institutionen simpelthen for vigtig til! Det er en investering i folket. En investering i viden.
Ledere og kommunefolk: Besøg dog biblioteket. Det er ikke Louisiana eller Arken. Det er for Folket i
Kommunen. Det er for ALLE! Det koster ikke. Og hvis det ikke var for de åndssvage gebyrer, man skal tage imod hele tiden, vil jeg sige, at det er det smukkeste sted, vi har - overhovedet! Og hvis ikke medarbejderne skal bruge så lang tid på at knalde knapper på kasseapparatet, vil jeg mene, det kunne være smilende, givende og dygtigt på en helt anderledes facon end fremtiden er tænkt for os!
I England betaler børn ikke bøder!
Det er da også det eneste rigtige!
Tænk på, hvad man udelukker, fordi munden er stram!
Det er dumt - og uovervejet!

Til biblioteksfolk:
Jeg kan egentlig godt forstå, at de kommunale politikere vil spare på biblioteksvæsenet.
Hvis vi er så nemme at italesætte, så er det da fristende at presse citronen.
'Vi' underminerer vores egen forretning. Og vi har gjort det længe. Vi taler gud-hjælpe-mig selv om, at bogen er død, og at folk ikke går på biblioteket. Hvilket er klynk og løgn.
Vi har selv skåret i materialerne (bøger) med en kassationspolitik, der levner plads til alle de nye, sårbare medier, der alligevel er ved at blive erstattet af nye, dyrere medier, vi ikke har råd til. De går i stykker - og de er under forvandling hele tiden. (Læs venligst 'Biblioteksdød - no way' - et indlæg på min blog for små 2 år siden).
Det har vi bare ikke råd til. Økonomisk og personalemæssigt.

Vi kan ikke være med på beatet allevegne med vores jævne budgetter!

Biblioteket har altid haft det bedst i krisetider. Det vil jeg skrive om en anden dag - men dybest set handler det om de gratis ydelser. Biblioteket er et efterhånden enestående rum, hvor man kan opholde sig mere end ½ time, med adgang til det hele, uden at trække nummer, helt gratis - og uden at blive smidt ud.
Vi skal bare passe på, at vi ikke bliver for højrøvede til at værne om netop dét!