onsdag den 12. januar 2011

Biblioteksudvikling = Back to basics?

Jeg tror, at mine snart 6 års ansættelse i biblioteksvæsenet har været den vildeste periode nogensinde. Der har ikke været ro på - på noget tidspunkt.
Udvikling er godt - men er blevet et misbrugt ord. Det har mistet sin klang. Ikke mindst fordi man kan se konsekvensen af, at mange øjne har stirret for stift fremad - uden blik for siderne - og så er det pludselig svært for øjnene at bevæge sig. De fryser simpelthen fast.

Jeg var på et interessant kursus i dag sammen med 16 kolleger.
Vi talte om litteraturformidling - i 'det virkelige liv' og 'digitalt'.
Det digitale er vi godt klar over i biblioteksvæsenet. Den almindelige bruger er det måske knapt så meget.
Når man ser på, hvor mange steder, man kan poste sin digitale formidling ind, så er det da soleklart, hvorfor så få hjemmesider gør det godt og bliver brugt. Vi drukner i muligheder - allesammen.
Det svarer slet ikke til hvad almindelige mennesker formår og har brug for.
Tænk på fjernsynet. Det kan hele familien forholde sig til. Sofaen, popcorn, en remote - det er nemt!.

Læseklubber og læsekredse er i fremmarch. Der er ventelister på at være med.
Her mødes man fysisk og læser bøger af papir. Man er sammen om en interesse. Og man møder mennesker af kød og blod.
Det er fremtiden.
Det er et skridt helt tilbage i tiden, hvor man læste bøger som en del af arbejdet på et bibliotek. Det bliver måske et vilkår for fremtidens arbejde på et bibliotek, hvis vi skal forsvare at være der?
Fysisk nærvær. Samtale face to face. Diskussion. Viden.
Det er der et stort behov for fra lånerne/kunderne/brugerne. Det er dét, der ser ud til at rykke i forhold til efterspørgsel på biblioteket anno 2011.

Men lad os ikke glemme de samfundsfaglige spørgsmål.
De studerende, der kommer med en litteraturliste og BURDE være på forkant med IT og kunne søge selv. Det kan de ikke!
Og 12-tallerne regner ned fra himlen! Det er dybt bekymrende.
Desværre går det skidt for mange unge i dag - og for første gang i historien sakker de bagefter deres forældre.
Vi har en meget stor opgave foran os.
Lad os være med til at løse den!

tirsdag den 4. januar 2011

Hvad gik der galt? Vol. 1

Har lige set Thorning vs. Løkke i debatten - sammen med mine børn, faktisk.
Der var flere punkter at slå ned på - ikke mindst efterlønnen.
Men det er ikke det, jeg vil skrive om.
Jeg vil skrive om det både Thorning og Løkke var enige om: At det halter med folkeskolen, og at det for første gang er konstateret, at børn halter bagefter deres forældre.
Det er udviklingen!
Det mest misbrugte ord i det 21. århundrede.

Fik en god snak med en jævnaldrende kollega i dag.
Vi er begge ca. 40 år, voksede op med det tyske magasin Bravo, Mylles Eldorado og gelé i håret.
Der gik længe imellem fornøjelserne vedr. ovenstående.
Vi så 'voksent' TV. Piet van Deurs 'Hvad er det?', Kontrapunkt (meget intellektuel musikquiz indenfor klassisk musik) og TV-avisen med slips og en før-muren attitude og brun baggrund. Alt var brunt. Og det gik laaaaaangsomt.
Der var én TV-kanal. Og et par kanaler med lejlighedsvis sne fra Sverige, som om muligt var endnu alvorligere, selvom de havde Astrid Lindgren.
Det var kedeligt.
Men også lidt tæt og hyggeligt. Og fantasi-krævende, når dagen blev lang.

Det er synd for børn og unge i dag.
Eldorado-lignende programmer fås hele tiden. Der er kanaler alene med musisk formål. Ugeblade ses på nettet hele tiden - med updates osv.. Der er aldrig ro på. Der er Paradise Hotel og andre rædsler i fjerneren, der styrer. Det er koncept - og det er hele tiden. Ingen beder børn og unge om at geare ned - tværtimod.
Det er udviklingen!
Få dig en smart-phone, de rigtige par bukser (som indtil for nyligt var dem, der hang under røvballerne) og smil, skat. Til du er 73.

Det er sygt!
Det er simpelthen ødelæggende.
Vi ved jo slet ikke, hvad det her gør ved børn. Vi kommer aldrig til at møde dem, når de er 40 - med vores egen hjerne intakt på dét niveau. De yngre er altid foran, upåvirket.

Så er der skolen.
Har ondt af lærerne.
Får jævnligt mail om 'glemt linial' og lign..
Det er selvfølgelig svært problematisk, at ungen har glemt sin linial (!) - men det er stadig i det små, ikke?
I mellemtiden er der unger, der tryner, giver fuck-fingeren til læreren, skider på fællesskab osv.. - og der går måneder eller år, før nogen griber ind.
Og de 'normale' sakker bagud og bagud og bagud....
i en verden, hvor de er 73, før de kan gå på pension - og ikke kan det halve af deres forældre, fordi der er berøringsangst og uvidende skoleledere med smag for at 'alle børn er lige'.
Måske har mor og far for travlt med at arbejde, så børnene er forsømte. Måske har de travlt med at skubbe alle forhindringer væk for deres børn, mens de slider på forældrerådet med deres trælse problemer. Måske drikker de 4 liter vin om dagen og glemmer hvad de lovede. Måske er de ikke så kloge og belæste som de andre.
Der er mange muligheder.
Faktum er, at det ikke går så godt.
Hvad gør vi ved det?

Det siges, at vi bliver ældre og ældre.
Det er ikke sikkert, at jeg bemærker det.
Hvordan kan man måle det?
Skulle jeg leve længere end min farmor, som gik hjemme fra hun var 25, bagte småkager, syltede, talte med naboer, vidste lidt om alt om alle???
Den køber jeg ikke.

Jeg er ikke uinteresseret i min egen efterløn. Jeg er skide sur.
Men jeg får det rigtig, rigtig skidt mht. mine børn og deres jævnaldrende.
Sådan skal de bare ikke have det!
Så jeg tror på lidt P1, 'Hvad er det?', at slukke for lidt af det frække, lidt af det grove og meget af det dumme - for hvor pokker er vi ellers henne, når mor skal på efterløn?