Glædelig jul


Glædejul til alle jer (måske kun Kaffenissen :-)), som ser dette.
Klokken er lort, men jeg kan ikke sove. Har sovet hele dagen, pudset næse og spist gajoler. Regner med at være frisk til julen.
Jeg er ikke specielt kreativ lige nu, men jeg NÆGTER at lade Emil (se nedenstående) være julens sidste kommentar. Han dukkede op i al sin obskurditet for et par år siden i en mail fra min kusine, Nanna - og han er altså ikke sådan at glemme! Jeg har simpelthen aldrig set noget lignende.
Nanna har hørt, at han måske er bøsse?
Han har ihvert fald mange fans. Men hvis disse "fans" dækker over antallet af hjemmesidens besøg, er jeg nu alligevel lidt i tvivl. Altså, Emil er jo et ret unikt tilfælde - og rygter spredes osv.. Nå, skide være med det.
Jeg tror, jeg - en anelse modvilligt - vil slæbe mig tre-fire meter hen i seng. Og hygge mig over livets små glæder, som når en barnehånd klasker mig i fjæset klokken seks i morgen tidlig med kravet om "rigtig" morgenmad (læs; æg, bacon, pølser og ristet brød), mens en anden blivet tosset over det urimelige i, at han - grundet tidspunktet - ikke må spille FIFA 08 på moderens computer (som er placeret i soveværelset). Jeg er SÅ glad for, at husbonden er mere A-menneske end jeg. Det virker for det meste, hvis jeg ikke gider at reagere. Så kommer brølet: FAAAAR!
Glædelig jul!

Kommentarer

Mai-Britt sagde…
Glædelig jul til dig og din aktive familie! Du skulle nu prøve med appesinmarmelade til morgenmaden - der er muligvis én C-vitamin til overs efter kogningn, og det skulle jo være godt mod forkølelser.
Mette sagde…
Oh yes, Kaffenissen is watching you...
Glædelig jul!

Populære opslag fra denne blog

Æ Hvæsmand

Bogmuseum eller bibliotek?

Drengestreger og skideballer