mandag den 22. februar 2010

Husejerens dagbog del 1


Endelig husejer!
Endelig en dør, man kan åbne - ud til en ugeneret have fuld af børn og fuglekvidder. Med kul på grillen til sommer og kølig hvidvin i glasset.

Ren romantik!
..............
Har lige været til fodboldstævne med genboen, hvis søn spiller på hold med min.
'Du skal købe de der gammeldags fluegardiner, for de der dansemyg er skide irriterende om sommeren'!
Jeg stoler på, at vinteren har været ubarmhjertig ved de små kryb!

Vejen har været lang.
For knap 6 år siden flyttede vi fra en lille, hyggelig 2-værelses lejlighed i Vanløse. Den kunne lissom ikke rigtigt rumme os længere. Vi var nemlig blevet 5, og selvom Jakob kun var et lille pus på 7 måneder var det ikke vanskeligt at forestille sig den rædsel, der ville komme med endnu en vinter, 3 flyverdragter, sko, støvler osv. i en entré, der var på størrelse med en middelstor skotøjsæske. Vi måtte videre - og det skulle være nu.

Det var med sorg i hjertet at forlade Vanløse og de mange skønne mennesker, vi kender der. De velkendte gader, forretninger, biblioteket, værtshuset.....Værtshuset 'Snoopy', hvor jeg mødte min mand og en god procentdel af byens borgere. En slags dagligstue - i hvert fald indtil vi fik børn! Billardturneringer, ind imellem levende musik, diskussioner af mere eller mindre ædru art, fest og sjove mennesker. Et rart sted!

Efter et par køreture ud i det blå faldt valget på Skælskør. Der var sådan lidt feriestemning over byen, som jo ligger helt fantastisk, men langt fra de store trafikårer.
'Skælskør er et reservat', sagde vores nye underbo - eks Valby-borger og bosat i 'Skælle' i et par årtier.
Hun har ret.
'I Skælskør bor der kun arbejdsløse og højrøvede folk', sagde en anden mor til mig i en smøgpause til en af mange arrangementer i børnehaven, inden hun tog ungen under armen og forsvandt til Korsør.
Det gav jeg hende så kun delvist ret i.
Hvis man havde sagt til mig for 7 år siden, at jeg ville 'ende' i et parcelhuskvarter i Skælskør, ville jeg ikke blot have rystet overbærende på hovedet. Jeg ville have rystet over hele kroppen!
Never!!!
Men nu er jeg her. Har købt et hus i Skælskør.
Gult parcelhus bygget i 1980. Med kik til Noret fra haven (ligger i tredje række, men forårets blomstring vil formentlig sætte en stopper for vandkig) og i et meget børnevenligt kvarter. Et af de der huse, man ret præcist kender indefra allerede i indkørslen. Bryggers, gang, bad og gæstetoilet, køkken, stue og tre/fire værelser. 600-1000 kvm. grund.
Men fordi det netop er sådan en praktisk hustype, er den også ret genial for familier med mere end et styk barn. Og det betyder, at der er mange forskellige typer, der køber dem. Nogle køber dem, fordi de er billigere - selvom de hellere ville bo i klassisk Patricia-villa med sortglaserede tegl . De laver så 70/80'er typehuset 'slidt og hvidt', så en del af drømmekonceptet opfyldes.
Det har jeg nu ikke tænkt mig.
Jeg har nu heller aldrig været til Patricia, men indrømmer, at jeg er en anelse mere begejstret for huse, der har 50-100 år på bagen.
Men MIN drøm er og har altid været et hyggeligt hjem, hvor alle kan lide at være. Hvor der er en bogreol fra gulv til loft og fra væg til væg i stuen og et køkken, hvor man bare bliver siddende og snakker, fordi der er så rart at være. Uden fjernsyn.
Vi er ældre end hytten - og det er jo de ældre, man skal værne om, ikke? Så nogen finpudset hytte bliver det aldrig, for sådan er vi jo heller ikke selv.
Der skal være tid til at holde fri - og jeg vil helst ikke have noget indenfor mine døre, som jeg græder over skal smides ud.
....Måske med undtagelse af de levende væsener ;-)
Vi glæder os!
....Og jeg har allerede aftalt med genboen, at 'Øvre-Højen' skam osse skal ha' en vejfest!