Mennesker mødes....og andre krøller
Har du nogensinde krummet tæer over en kontaktsøgende person, der forstyrrede din tankevirksomhed, læsning, stirren ud i intetheden? Og har du nogensinde tænkt, at det fandeme er for dårligt - af dig? Det har jeg! Masser af gange! Jeg AFSKYR afbrydelser - og ligner en sammenbidt tante uden børn på vej til tandlæge, når jeg rejser med det offentlige Danmark. Bægeret med kaffen holder jeg øje med - over avisen - hver gang DSB-manden ruller udvalget ned ad gangen. Næh, tak - jeg HAR! Jeg reagerer normalt lettere afvisende, men nogenlunde venligt, når en eller anden forsøger at opnå kontakt. Som oftest kan det ordnes med et par bemærkninger, et kruset smil - og tilbage til avisen, hvor man dvæler ved samme side, man HAR læst - men man vil jo ikke såre! Det er fordi, jeg er nødt til at være orienteret, at jeg lige har blanket dig af. Det er ikke fordi, jeg synes, du skal holde kæft! Løgn! Jeg har overrrasket mig selv 2 gange indenfor det seneste halve år. Det ER ikke alverden, men det er ny