onsdag den 19. marts 2008

Dialog mellem mor og søn


Min søn Jakob på 4 lå godt puttet i min armhule, mens vi så noget børne-tv. Så siger han pludselig:
- Mor, hvis vores bil går i stykker, så stjæler vi bare en anden, ikk?
Jeg kiggede bestyrtet på ham.
- Det må man ikke. Så kommer man jo i fængsel!
- Og hva' så?
- Jamen, der er ikke rart! Og man kan ikke spille computer i fængslet.
Tavshed. Hvorefter han summerer:
- Det er godt, vores bil ikke er i stykker!

Og hvad kan man så lære af det?
Ram ungerne på deres laster (læs; computere), så de ikke får andre grimme laster!!!

mandag den 17. marts 2008

Kaffenissen har ret!


Hvorfor bliver jeg pludselig i tvivl, om jeg kan skrive nedenstående? Nå, men selvfølgelig kan jeg det. Først fjernede jeg indlægget på bloggen efter et døgns tid. Også selvom jeg oven i købet havde garderet mig i hoved og r.. ved at skrive "scenarie". Et glimrende ord, der dermed fritager én eller skaber tvivl om egne meninger. Nu ER det jo en bloggers ret at digte! Tak kaffenissen. Og dit forslag lyder glimrende :-)

Marts: Scenarie 1 ( a la stream of consciousness)



Der var én, der blev lettere frustreret over det nyeste nummer af Bibliotekspressen, som tænkte, okaaaay, der er drinks på forsiden, hvorefter det viser sig at være en aperitif til en slags fakta-boks artikel om tiltag i biblioteksregi, som man hverken har råd, evner eller mulighed for p.t., medmindre man anskaffer flere måder, hvorpå folk kan komme til lommerne, hvilket igen måske betyder, at man ikke tør komme på bibliotekerne, fordi det koster boxen at aflevere for sent, og fordi man først bliver bevidst om, at man er håbløst bøderamt, når hjemkaldelserne vælter ind ad døren - nemlig i et styk pr. dato, så der er jo lissom en idé i at nøjes med at komme en enkelt gang om måneden, så man slipper for flere bøder, men på den anden side er der måske nogen, der hæver statistikken en smule ved at komme flere gange, men det tør man altså ikke nu, for det er alt for dyrt, hvis man kommer til at låne noget, og så vil lille Anton sgu osse være låner, og Gud fri mig vel, det har man sgu da ikke råd til, så han må hellere komme sådan helt uanmeldt og helt uden for statistik, og ja, man ved godt, at udlånet for børn er faldet med cirka 12 procent siden 1998, og man spørger sig selv, om det er bøderne, udviklingen eller manglen på legepladser, den er gal med, for man skal da osse kunne lege på biblioteket, selvom mange er skidesure over larmen, og de, der troede et bibliotek var for de kloge og indviede sender gale blikke i retning af børnene, som så føler sig endnu mere uvelkomne oveni, at de slet ikke er indmeldt......

onsdag den 12. marts 2008

Æ Hvæsmand



Dette er min tipoldefar på min mors side, Niels Christian Christensen. Ja, de så ikke videre muntre ud dengang, men det var heller ikke altid et muntert liv.
Mine kusiner fra Silkeborg har igennem et par år gravet i familiens historie og fundet mange interessante ting frem fra fortiden. Blandt andet en del om denne mand. Han blev skudt i halsen under krigen i 1864 og blev herefter kaldt "Æ Hvæsmand", fordi han jo var blevet ret hæs. Hans historie er meget rørende og interessant.
Nå, men i går så jeg en dvd om Danmarks historie fra 1896: Det nye land (om årene fra 1919-1929) - og der var han! Han stod lige så pænt og gumlede på et eller andet, mens kameraet passerede langsomt forbi hans sørgmodige ansigt. Altså: Tænk at se sin tipoldefar PÅ FILM fra en optagelse anno 1920, der handler om Kong Christian d. 10.s uddeling af fortjentsmedaljer (sådan cirka 56 år efter krigen. Men så skal man jo heller ikke uddele så mange!) Virkelig spøjst. Æ Hvæsmand fik desuden Ridder af Dannebrog-ordenen, men det er egentlig min tipoldemors fortjeneste, for han havde sgu ikke lyst til at tage til København for dét. Men hun insisterede. Så hævede man sig vel osse lidt over de almindelige i landsbyen, kan jeg tænke mig. Husker stadig portrættet af de to fra mit barndomshjem.



Tipoldefars fortjenstmedalje for krigsdeltagelsen i 1864.

fredag den 7. marts 2008

Not the nine o'clock news


Dette er et herligt gensyn med alletiders skøre Atkinson, Smith og Jones. Da jeg var meget ung blev disse sketches sendt sent på aftenen, og jeg eeeelskede dem. Længe leve de glade 80'ere, som vist ikke var englændernes bedste årti! Døm selv.

torsdag den 6. marts 2008

Drømmetydning




OK - indrømmet. Jeg har brug for lidt hjælp.
I ugens Søndags BT forefindes en artikel om drømmetydning. "Lær at forstå dine drømme" - og så med nogle eksempler på forskellige menneskers ikke synderligt mærkelige drømme. Jeg har følgende spørgsmål, som jeg håber d'herrer og damer samt andre ukendte læsere af denne blog kan besvare:
Jeg drømte følgende i går nat:
Jeg var til en fest, hvor vi dansede i rundkreds, og jeg havde derpå anrettet og skabt en rigtig fin buffet. Ved denne buffet diskuterer jeg med selveste Elton John, hvor jeg hårdnakket forsøger at få ham til at indtage stuvet hvidkål!
Jeg har ikke noget specielt forhold til manden, jeg er ikke engang 'fan' - og jeg ville aldrig servere stuvet hvidkål som del af en buffet!
Ja, jeg har vist brug for hjælp :-)

mandag den 3. marts 2008

Det er løgene, der gør det!

Jesper og jeg har lige været til kobberbryllup hos gode venner på deres skønne landejendom på Falster, der huser tre generationer. Et brag af en fest. Og uden børn for første gang i 14 måneder. Selvsagt ret godt for ethvert ægteskab at komme ud på landet, ud på dansegulvet og op på mærkerne.
Her så vi selvfølgelig en masse kendte og ukendte ansigter. Jespers bedste ven og hans brasilianske kone kom også - tilsammen næsten 20 kilo lettere siden nytår. South Beach-kuren. Så få kulhydrater som muligt, nul kartofler, pasta, ris, brød - ja, omtrent alt det, jeg gør heeeeelt forkert. Det koster kassen at være på kuren, for man skal have et hav af gode grøntsager og en hulens masse kød og andre 'rene' produkter - men det virker...prompte. Det er jo helt vildt. Peter tabte 9 kilo de første 2 UGER!!!
Jeg overvejer seriøst at tage den kur, hvis det ikke var fordi, den er så pokkers dyr, hvis den skal være tålelig. På den anden side: Manden og ungerne vejer ikke for meget, så de kan vel godt unde mor at se sine fødder igen - i oprejst tilstand. Og nej, det er IKKE barmen, der såmænd efterhånden blot virker som om, der sker noget interessant ved siden af mig - især i modvind :-)

Og jeg, der engang var ranglet.....deraf navnet Luns.
Det er bare ikke så sjovt at være på kur, når man skal lave almindelig mad til de andre....
Uha, jeg er vist igang med undskyldningerne nu.
Min mad-, vin- og livsglæde vokser tilsyneladende med årene, og ja, så må man jo affinde sig med, at der er en årsag til, at man ser ud, som man gør. Men 5 kilo ville f...... pynte :-)
Så fremover ku' dette måske være OK med mig:
Mere brød?
Nej, tak.
Mere vin?
Ih, ja, det er jo godt for hjertet (!)
Mere kød?
En ekstra steak kan man vel altid klemme ned.
Flere kartofler?
Er du helt rask?
Smør?
Uhm!
Det lyder egentlig som alletiders kur..........