VHS og et svært goodbye



Husbonden blev i weekenden lidt utålmodig med hensyn til en videomaskine (VHS), der i meget, meget lang tid har været parkeret lodret i et gemt hjørne af stuen i en kurv med diverse stik og kabler, ingen nogensinde har savnet, og som ingen af os har haft den ringeste lyst til at rydde op i. Maskinen blev skænket af min far for et par år siden (!), og jeg havde vist dengang en svag idé om at komme til bunds i ikke-overspillede-vhs’er-til-cd’, som nu OGSÅ er fuldstændig yt.
Og så sad jeg der med en bog, jeg var lige ved at være færdig med. Og det virkede komplet uoverskueligt at kigge på den store maskine, som siden ankomsten til husstanden har været fuldstændig urørt og kun nødtvungent støvet af på synlige flader.
”Vil du beholde den her?”, kom det forstyrrende.
Det er jo ikke fair!
Den maskine har overhovedet ikke været et issue på noget tidspunkt. Den blev taget imod, og så fik den en plads. Længe.
Jeg begyndte at tænke mig lidt om. Hvorfor fanden har jeg taget imod det lort?
Jo, Lone, du har nogle VHS-bånd, der er vigtige. Din 25-års fødselsdag. Optagelsen af Lauras fødsel. Optagelser af nogle af dine allerkæreste, som ikke er her mere. Alt muligt før år 2000 er ikke på cd, men på VHS.
Jeg var ikke fotografen. Jeg ved ikke, hvor originalerne er. De er nok i en kasse et sted hos mine niecer, for min bror var jo den, der filmede mest lystigt dengang.
I min søgen efter, hvorvidt Lauras fødsel og andre begivenheder før 2000 er blevet overspillet til cd, gik jeg i gang med den fysiske samling af cd-skiver, jeg fik overspillet fra Hi8-bånd for nogle få år siden (!). Jeg har stadig en cd-afspiller. Den larmer som et ondt år, og den sukker helt utroligt, når man beder den om noget. Men det er ikke eneste nedslående element. Optagelserne på cd stammer fra dengang, vi selv fik videokamera i efteråret 1999. Og der er meget værdifulde optagelser i skuffen på VHS fra før.
Vi beholder VHS-maskinen lidt endnu.
Jeg har slet ikke sat mig ind i, om maskinen overhovedet kan tilsluttes. Om flere års ligegyldighed har sat sine spor.
I den kontekst tager vi én dag ad gangen ;o)


Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Æ Hvæsmand

Billede
Dette er min tipoldefar på min mors side, Niels Christian Christensen . Ja, de så ikke videre muntre ud dengang, men det var heller ikke altid et muntert liv. Mine kusiner fra Silkeborg har igennem et par år gravet i familiens historie og fundet mange interessante ting frem fra fortiden. Blandt andet en del om denne mand. Han blev skudt i halsen under krigen i 1864 og blev herefter kaldt "Æ Hvæsmand", fordi han jo var blevet ret hæs. Hans historie er meget rørende og interessant. Nå, men i går så jeg en dvd om Danmarks historie fra 1896: Det nye land (om årene fra 1919-1929) - og der var han! Han stod lige så pænt og gumlede på et eller andet, mens kameraet passerede langsomt forbi hans sørgmodige ansigt. Altså: Tænk at se sin tipoldefar PÅ FILM fra en optagelse anno 1920, der handler om Kong Christian d. 10.s uddeling af fortjentsmedaljer (sådan cirka 56 år efter krigen. Men så skal man jo heller ikke uddele så mange!) Virkelig spøjst. Æ Hvæsmand fik desuden Ridder af D
Læs mere

Drengestreger og skideballer

Det er ikke nemt at være et drengebarn i dag! Hvis det da nogensinde har været det! Der var engang, hvor det var sådan nogenlunde OK at lave drengestreger, hvis det da ikke gik ud over nogen - sådan rent fysisk og psykisk. Men sådan rimelig harmløse drengestreger kan jeg da huske masser af fra min barndom. Altså som pige, der gerne deltog :-) Hvor bliver de af i dag - drengestregerne? MAN SER DEM IKKE!!! Og det er dybt bekymrende!!! Når man er opdraget med Ole Lund Kierkegaards bøger og en accept og forståelse af dét univers, så må man jo med skam indse, at der ikke rigtig er noget at komme efter hos nutidens 8 - 12 årige knægte. De sidder der på deres værelser og spiller wii, playstation, nintendo eller noget andet. Som forældre prøver man at lokke med forslag om at lave huler i haven eller gå ud og finde nogen at lege med! Men der mangler jo børn på vejen - og det er ikke altid, at de andre børn har lyst til natur, når ens egne har det (!) Det nytter faktisk ikke rigtig noge
Læs mere

Bogmuseum eller bibliotek?

Debatten har kørt i årevis. Folkebibliotekerne skal udvikle sig, så de ikke ender som tomme bogmuseer og døde kvadratmeter med støv på hylderne. Hvor dansen varetages af nullermændene, når rengøringskonen lufter ud. Men det er da et problem at få det til at passe med begejstringen for de såkaldt 'åbne' biblioteker. De ubetjente tomme biblioteker, hvor man måske støder på lyden af en støvsuger i det fjerne, hvis man kommer særligt tidligt eller særligt sent. Nul betjening, masser af materialer - lige til at låne med hjem! Jo, jo - der er skam personale. De kommer og rydder op og fylder op på hylderne i de få timer, der ikke er 'døgnåbent'. Ligesom i 7 eleven. Det er service, som du ikke vil bemærke - og som du derfor måske heller ikke vil sætte pris på. Det kaldes 'åbne' biblioteker. Jeg synes, at selvbetjening på bibliotekerne er mere skidt end kanel - af flere årsager. Det KAN være vejen 'slowly down the drain' for bibliotekerne som videns- og
Læs mere