Tilstandsrapport fra en hjemmearbejdende i god stand

Jeg ser hverken intellektuelle film eller bedriver tiden med god litteratur. Endnu.
Jeg sidder mestendels og fedter med at slette gamle mails og rydder op i det personlige drev, når jeg ikke går i køleskabet. Og så har jeg skrevet lidt videre på tanker og ting, jeg ikke tidligere har haft rum til. Jeg er faktisk blevet lige lovlig afslappet – situationen taget i betragtning.

Så tager jeg endnu en kop kaffe og går en tur med hunden. Her går jeg nærmest ind i græsset i mødet med andre med følgesvende i snor. Vi har alle dårlig ånde i disse tider. Og Sophus er jo stadig en farlig hund, når hans knap 40 cm fra ryg til jord møder andre ’mænd’ uanset størrelse på sin vej. Sophus’ selvtillid fejler intet, og han nyder den ekstra opmærksomhed i disse dage.

I går ’gik’ jeg i gang med et løbeprogram, som, ja, de første uger primært handler om at gå. Der står i programmet, at man skal løbe ’i roligt tempo’. En ret overflødig oplysning. Jeg klædte mig ikke på til lejligheden, men tog den første tur i den bedagede knælange vinterfrakke med lommerne fyldt med hundeposer, halspastiller, mobil og smøger, og jeg fik varmen.

Jeg har fundet ud af, at der på en eller anden forunderlig vis har sænket sig en ro over mig, som jeg ikke har følt længe. Der kommer, momentvis, en energi og en lyst til noget, jeg længe har forsømt. Det må jeg udnytte.

Jeg er klar over, at jeg er meget, meget heldig. Herhjemme er vi begge offentligt ansat. Husbonden tager dagligt afsted for at tjekke og pleje sine tomme lokaliteter, og jeg har lavet en siddebule i sofaen med en arbejds-PC og et A4-ark med egne nydelige forslag til arbejdsrelaterede ting, det vil være rigtig fornuftigt at få klaret de kommende dage eller uger.

Det her er på ingen måde sjovt. Det har frygtelige omkostninger for mange. Nogle dør, bliver syge, mister deres virksomhed, oplever store økonomiske vanskeligheder, får depressioner, bliver mere ensomme….

Vi må prøve at være der for hinanden – på afstand. Holde op med at pege fingre og lege ’de første dages hellige’. Holde kæft og holde af i stedet. Tage os af dem, vi ved har brug for det. Hvis vi alle tænker på dem, vi kender, burde alle være dækket ind. Håber jeg.

Må vi hurtigst muligt få corona smidt ud af landet, verden og universet.

Pas på dig og dine til vi ses igen.