Facebook - ofte uden fjæs

Ja, så måtte jeg jo overgive mig. Efter pres fra kusinen især (se senere). Jeg har just oprettet en profil på Facebook. Dermed har jeg tryglet gamle og nye venner, kolleger, eks'er, familemedlemmer osv. osv. om at blive 'mine venner'. Og som forudset: jeg har ikke lavet andet siden end at glo på, hvem der nu har lyst til at være med på dén. Jeg tror, det bliver hyggeligere end forventet. Måske en anelse tidskrævende. Jeg vil ikke skilles, så jeg er nødt til at have antennerne ude :-) Når manden knalder døren i med en decibelt a la hovedbanegården i myldretiden, så er jeg nok nødt til at holde lidt igen. Nu har jeg 'anmodet' alskens mennesker indenfor alle boglige erhverv om at blive mine venner. Imidlertid kender jeg ufattelig mange mennesker, der ikke gider, orker eller har tid til den slags. Det er jo lidt ærgerligt, når nu man har forvildet sig ind i junglen. Måske kan jeg få dem overtalt? I går ville jeg f.eks. have kastet op af grin, hvis der var én, der påstod, at 'du har en profil i morgen'.

Nanna.......det er altsammen din skyld!

Og når jeg nu har fået mig en alvorlig samtale med Cuz, så lad mig i samme øjemed gøre reklame for kvindens helt vidunderlige bidrag i konkurrencen om at designe Irmas nye poser. Tjek lige....OG STEM på hende. Tjek hende her:
http://www.irmamovingarts.dk/Gallery.aspx
Det er hjertet, der tæller!

Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Æ Hvæsmand

Billede
Dette er min tipoldefar på min mors side, Niels Christian Christensen . Ja, de så ikke videre muntre ud dengang, men det var heller ikke altid et muntert liv. Mine kusiner fra Silkeborg har igennem et par år gravet i familiens historie og fundet mange interessante ting frem fra fortiden. Blandt andet en del om denne mand. Han blev skudt i halsen under krigen i 1864 og blev herefter kaldt "Æ Hvæsmand", fordi han jo var blevet ret hæs. Hans historie er meget rørende og interessant. Nå, men i går så jeg en dvd om Danmarks historie fra 1896: Det nye land (om årene fra 1919-1929) - og der var han! Han stod lige så pænt og gumlede på et eller andet, mens kameraet passerede langsomt forbi hans sørgmodige ansigt. Altså: Tænk at se sin tipoldefar PÅ FILM fra en optagelse anno 1920, der handler om Kong Christian d. 10.s uddeling af fortjentsmedaljer (sådan cirka 56 år efter krigen. Men så skal man jo heller ikke uddele så mange!) Virkelig spøjst. Æ Hvæsmand fik desuden Ridder af D
Læs mere

Bogmuseum eller bibliotek?

Debatten har kørt i årevis. Folkebibliotekerne skal udvikle sig, så de ikke ender som tomme bogmuseer og døde kvadratmeter med støv på hylderne. Hvor dansen varetages af nullermændene, når rengøringskonen lufter ud. Men det er da et problem at få det til at passe med begejstringen for de såkaldt 'åbne' biblioteker. De ubetjente tomme biblioteker, hvor man måske støder på lyden af en støvsuger i det fjerne, hvis man kommer særligt tidligt eller særligt sent. Nul betjening, masser af materialer - lige til at låne med hjem! Jo, jo - der er skam personale. De kommer og rydder op og fylder op på hylderne i de få timer, der ikke er 'døgnåbent'. Ligesom i 7 eleven. Det er service, som du ikke vil bemærke - og som du derfor måske heller ikke vil sætte pris på. Det kaldes 'åbne' biblioteker. Jeg synes, at selvbetjening på bibliotekerne er mere skidt end kanel - af flere årsager. Det KAN være vejen 'slowly down the drain' for bibliotekerne som videns- og
Læs mere

Drengestreger og skideballer

Det er ikke nemt at være et drengebarn i dag! Hvis det da nogensinde har været det! Der var engang, hvor det var sådan nogenlunde OK at lave drengestreger, hvis det da ikke gik ud over nogen - sådan rent fysisk og psykisk. Men sådan rimelig harmløse drengestreger kan jeg da huske masser af fra min barndom. Altså som pige, der gerne deltog :-) Hvor bliver de af i dag - drengestregerne? MAN SER DEM IKKE!!! Og det er dybt bekymrende!!! Når man er opdraget med Ole Lund Kierkegaards bøger og en accept og forståelse af dét univers, så må man jo med skam indse, at der ikke rigtig er noget at komme efter hos nutidens 8 - 12 årige knægte. De sidder der på deres værelser og spiller wii, playstation, nintendo eller noget andet. Som forældre prøver man at lokke med forslag om at lave huler i haven eller gå ud og finde nogen at lege med! Men der mangler jo børn på vejen - og det er ikke altid, at de andre børn har lyst til natur, når ens egne har det (!) Det nytter faktisk ikke rigtig noge
Læs mere