Det var en lørdag aften....
....og nej, jeg sad ikke og ventede på nogen.
Men jeg sad altså lørdag aften med en halvdårlig hals, en ulyst til fjernsyn og læste nogle meget gamle indlæg på denne blog. Det er næsten 8 år siden, at jeg sidste gang skrev herinde. Om Louis, der havde smurt billedkunstlærerindens skammel ind i lim. Nu er han en ung mand på 18 år, og han er i gang med tredje år på HHX. Det er der ikke så meget hverken lim eller billedkunst i.
Tiden går. Meget hurtigt. Bloggen tørrede ud for mig. Der blev længere og længere mellem indlæggene, og jeg havde vel pludselig bare mistet interessen for at skrive den slags causerier over småt og lidt mindre småt. Betragtninger, bibliotekssnak, bobler og brok, som bloggen hedder. Der er stadig masser at skrive om, bevares.
Jeg vil ikke sige, at jeg har fået en fornyet lyst til at blogge. Rigtig mange gør sig i den slags i dag, og jeg følger ikke med i nogen af dem. Facebook fylder heller ikke længere nævneværdigt i mit liv. Måske var Facebook en af grundene til, at denne blog sygnede hen. Selvom jeg ikke længere tjekker Facebook hver dag, nød jeg i den grad sidste uges mange hilsener på min fødselsdag på 'fjæsen', og jeg prøver stadig at huske at smide en fødselsdagshilsen afsted til de mange 'venner', man næsten eller aldrig ser, men som lever derinde, og som bliver lige så glade i låget som jeg af at vide, at man i ca. 30 sekunder har været i tankerne hos én derude.
Lørdag aften slog det mig, at jeg har en slags offentlig dagbog liggende her. Den stikker naturligvis ikke dybere end en mellemstor suppeøse kan grave, men der er alligevel nogle ting, jeg har skrevet, som sætter gang i nogle minder hos mig. At der så ovenikøbet har været en lille håndfuld venlige mennesker, der har fornøjet sig eller noget andet med mit skriv, er jo fantastisk. De er nok smidt af nu. 8 år er meget, meget lang tid i dette univers.
Jeg er netop blevet 48 år. Laura flyttede hjemmefra sidste år, og Louis og Jakob er blevet et par unge mænd, der lever deres eget søde ungdomsliv sideløbende med en appetit, der gør, at jeg stadig laver meget mad.
Jeg tror ikke, at jeg har det vilde at tilbyde herinde på en platform med vanvittig mange aktører. Layoutet på min blog ligner noget fra en fjern fortid, selvom jeg for nyligt forsøgte at friske udtrykket op. Som et skud botox til de nedadvendte mundvige. Det ligner et krampagtigt forsøg på at komme igang igen. Som at købe et par nye kondisko....til en smuttur til Brugsen. Ærligt, jeg kommer nok heller ikke til at skrive noget, der vil skabe voldsom debat. Forhåbentlig. Jeg hader at få skældud. Men det kan jo rable for enhver.
Jeg er ret uinteresseret i shopping, mode og indretning. Jeg er nogenlunde robust i et køkken, og jeg elsker at lave mad - især i weekenden. At haven ser ordentlig ud er meget sjældent min fortjeneste. Jeg kan lide debatprogrammer, gode dramaer og dokumentarer, og jeg ser primært DR2 og DRK - men jeg er ikke specielt klog, og jeg kan ikke altid huske i dybden, hvad jeg har set. Jeg læser ikke længere så meget, som jeg har gjort. Jeg drømmer stadig om at blive færdig med at skrive min første roman, inden jeg fylder 50. Jeg er gift på snart 20. år, og jeg bor i parcelhus i Skælskør og har en hund og to katte.
Jeg har ikke forandret mig ret meget. Jeg er bare blevet ældre.
Interesseret i at følge mig?
Du skal være så hjertelig velkommen! :-)
Men jeg sad altså lørdag aften med en halvdårlig hals, en ulyst til fjernsyn og læste nogle meget gamle indlæg på denne blog. Det er næsten 8 år siden, at jeg sidste gang skrev herinde. Om Louis, der havde smurt billedkunstlærerindens skammel ind i lim. Nu er han en ung mand på 18 år, og han er i gang med tredje år på HHX. Det er der ikke så meget hverken lim eller billedkunst i.
Tiden går. Meget hurtigt. Bloggen tørrede ud for mig. Der blev længere og længere mellem indlæggene, og jeg havde vel pludselig bare mistet interessen for at skrive den slags causerier over småt og lidt mindre småt. Betragtninger, bibliotekssnak, bobler og brok, som bloggen hedder. Der er stadig masser at skrive om, bevares.
Jeg vil ikke sige, at jeg har fået en fornyet lyst til at blogge. Rigtig mange gør sig i den slags i dag, og jeg følger ikke med i nogen af dem. Facebook fylder heller ikke længere nævneværdigt i mit liv. Måske var Facebook en af grundene til, at denne blog sygnede hen. Selvom jeg ikke længere tjekker Facebook hver dag, nød jeg i den grad sidste uges mange hilsener på min fødselsdag på 'fjæsen', og jeg prøver stadig at huske at smide en fødselsdagshilsen afsted til de mange 'venner', man næsten eller aldrig ser, men som lever derinde, og som bliver lige så glade i låget som jeg af at vide, at man i ca. 30 sekunder har været i tankerne hos én derude.
Lørdag aften slog det mig, at jeg har en slags offentlig dagbog liggende her. Den stikker naturligvis ikke dybere end en mellemstor suppeøse kan grave, men der er alligevel nogle ting, jeg har skrevet, som sætter gang i nogle minder hos mig. At der så ovenikøbet har været en lille håndfuld venlige mennesker, der har fornøjet sig eller noget andet med mit skriv, er jo fantastisk. De er nok smidt af nu. 8 år er meget, meget lang tid i dette univers.
Jeg er netop blevet 48 år. Laura flyttede hjemmefra sidste år, og Louis og Jakob er blevet et par unge mænd, der lever deres eget søde ungdomsliv sideløbende med en appetit, der gør, at jeg stadig laver meget mad.
Jeg tror ikke, at jeg har det vilde at tilbyde herinde på en platform med vanvittig mange aktører. Layoutet på min blog ligner noget fra en fjern fortid, selvom jeg for nyligt forsøgte at friske udtrykket op. Som et skud botox til de nedadvendte mundvige. Det ligner et krampagtigt forsøg på at komme igang igen. Som at købe et par nye kondisko....til en smuttur til Brugsen. Ærligt, jeg kommer nok heller ikke til at skrive noget, der vil skabe voldsom debat. Forhåbentlig. Jeg hader at få skældud. Men det kan jo rable for enhver.
Jeg er ret uinteresseret i shopping, mode og indretning. Jeg er nogenlunde robust i et køkken, og jeg elsker at lave mad - især i weekenden. At haven ser ordentlig ud er meget sjældent min fortjeneste. Jeg kan lide debatprogrammer, gode dramaer og dokumentarer, og jeg ser primært DR2 og DRK - men jeg er ikke specielt klog, og jeg kan ikke altid huske i dybden, hvad jeg har set. Jeg læser ikke længere så meget, som jeg har gjort. Jeg drømmer stadig om at blive færdig med at skrive min første roman, inden jeg fylder 50. Jeg er gift på snart 20. år, og jeg bor i parcelhus i Skælskør og har en hund og to katte.
Jeg har ikke forandret mig ret meget. Jeg er bare blevet ældre.
Interesseret i at følge mig?
Du skal være så hjertelig velkommen! :-)
Kommentarer
Dine indlæg stimulerer alle muskler i ansigtet.
Bliv ved med det. :-)
Kenny
Tak for roserne :-)