A eller B?

Ind imellem er det svært at vide, hvad man skal mene som bibliotekar.
Handler det om nutiden, handler det om fremtiden, hænger det sammen med fortiden - og hvad vil lånerne egentlig ha'?
Der er vist ingen, der ved det.
Det er åbent til diskussion.
Om 20 år er der sikkert nogle, der vil stikke meninger i hovedet på hinanden og triumferende skrige; SE hva' jeg sa'e!!!
...men der er dømt ligestilling mellem meningerne lige nu, i hvertfald.
Derfor er det så nemt at mene.
Og derfor bør man gøre det - og fortælle det.
Det er gratis.
Og det er måske DIG, der ender med at have ret!

Det minder mig om en vittighedstegning, jeg engang havde hængende på min køleskabslåge. Om tvillingerne, der lignede hinanden på en prik. Den ene åd, drak og 'levede livet'. Den anden var mådeholden og brugte det meste af sit liv på at fortælle, hvor galt fat, den andens liv var. Den sidste tegning i striben forestillede to gravstene. Den ene med påskriften 'Hvil i Fred'. Den anden med 'Hva' sagde jeg!'

Jeg elsker den!

Og det fede ved den er, at man faktisk ikke ved, hvem der ligger under hvilken sten!

Overført til den ulmende debat om 'bibliotekets fremtid', kan man da drage mange paraleller!

Lad os kalde dem A og B.

A: Der er også alt for mange mærkelige medier her på biblioteket. Hvad skal det til for? Folk kan da købe cd'ere og dvd'ere alle mulige andre steder. Hvorfor her?
B: Din gamle forstokkede nar! Vi skal følge med tiden. Vi får da ingen penge, hvis vi pludselig bliver sådan et støvet museum med bøger, ingen gider låne. Borgerne lægger mange penge i det her, så vi må sgu da imødekomme deres behov!
A: Fnys! Det holder jo ikke. De der materialer egner sig ikke til udlån. Ungerne er ligeglade med dem. Folk er ligeglade. Når noget er gratis bliver det behandlet derefter. Det er for dyrt, for sårbart og lånerne stikker halen mellem benene. Ak, vi kunne have købt mange eksemplarer af nye bøger for de penge, der går til spilde på den konto!
B: Men til hvem? Og af hvad? Når du lokker med andre materialer, kommer der andre folk i biksen, som måske tager noget andet med sig hjem, som de jo ikke kan gøre i en videobiks, vel!? Desuden har vi masser af kurser, internetadgang, wii-spil...
A: Åh, ja, DET er vi vist mange, der er klar over. Nu mangler vi bare at sælge burgere og pomfritter. Måske også en jukeboks? En talentkonkurrence? Lad os da drukne i tilbud, så vi til sidst ligner stakler, der helt fortjent får et spark bagi og bliver erstattet af det demolitions-sjak, der river det hele ned.
B: Du er pessimist! Du ser ikke fremad!
A: Det er lige præcis, hvad jeg gør!
B: Bogen kan ikke overleve alene.
A: Om jeg så skal dø med den.....
B: Dramaqueen!
A: Ja, det vil du ku' li, hva'!

And they went on and on......

Hva' skal man dog mene?
Det er stensikkert, at biblioteket hverken har lyst til at hvile i fred eller 'buuuh'e sig selv 4
alen under jorden!

Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Æ Hvæsmand

Billede
Dette er min tipoldefar på min mors side, Niels Christian Christensen . Ja, de så ikke videre muntre ud dengang, men det var heller ikke altid et muntert liv. Mine kusiner fra Silkeborg har igennem et par år gravet i familiens historie og fundet mange interessante ting frem fra fortiden. Blandt andet en del om denne mand. Han blev skudt i halsen under krigen i 1864 og blev herefter kaldt "Æ Hvæsmand", fordi han jo var blevet ret hæs. Hans historie er meget rørende og interessant. Nå, men i går så jeg en dvd om Danmarks historie fra 1896: Det nye land (om årene fra 1919-1929) - og der var han! Han stod lige så pænt og gumlede på et eller andet, mens kameraet passerede langsomt forbi hans sørgmodige ansigt. Altså: Tænk at se sin tipoldefar PÅ FILM fra en optagelse anno 1920, der handler om Kong Christian d. 10.s uddeling af fortjentsmedaljer (sådan cirka 56 år efter krigen. Men så skal man jo heller ikke uddele så mange!) Virkelig spøjst. Æ Hvæsmand fik desuden Ridder af D
Læs mere

Drengestreger og skideballer

Det er ikke nemt at være et drengebarn i dag! Hvis det da nogensinde har været det! Der var engang, hvor det var sådan nogenlunde OK at lave drengestreger, hvis det da ikke gik ud over nogen - sådan rent fysisk og psykisk. Men sådan rimelig harmløse drengestreger kan jeg da huske masser af fra min barndom. Altså som pige, der gerne deltog :-) Hvor bliver de af i dag - drengestregerne? MAN SER DEM IKKE!!! Og det er dybt bekymrende!!! Når man er opdraget med Ole Lund Kierkegaards bøger og en accept og forståelse af dét univers, så må man jo med skam indse, at der ikke rigtig er noget at komme efter hos nutidens 8 - 12 årige knægte. De sidder der på deres værelser og spiller wii, playstation, nintendo eller noget andet. Som forældre prøver man at lokke med forslag om at lave huler i haven eller gå ud og finde nogen at lege med! Men der mangler jo børn på vejen - og det er ikke altid, at de andre børn har lyst til natur, når ens egne har det (!) Det nytter faktisk ikke rigtig noge
Læs mere

Bogmuseum eller bibliotek?

Debatten har kørt i årevis. Folkebibliotekerne skal udvikle sig, så de ikke ender som tomme bogmuseer og døde kvadratmeter med støv på hylderne. Hvor dansen varetages af nullermændene, når rengøringskonen lufter ud. Men det er da et problem at få det til at passe med begejstringen for de såkaldt 'åbne' biblioteker. De ubetjente tomme biblioteker, hvor man måske støder på lyden af en støvsuger i det fjerne, hvis man kommer særligt tidligt eller særligt sent. Nul betjening, masser af materialer - lige til at låne med hjem! Jo, jo - der er skam personale. De kommer og rydder op og fylder op på hylderne i de få timer, der ikke er 'døgnåbent'. Ligesom i 7 eleven. Det er service, som du ikke vil bemærke - og som du derfor måske heller ikke vil sætte pris på. Det kaldes 'åbne' biblioteker. Jeg synes, at selvbetjening på bibliotekerne er mere skidt end kanel - af flere årsager. Det KAN være vejen 'slowly down the drain' for bibliotekerne som videns- og
Læs mere