mandag den 28. april 2008

Idiotiske pinkoder, stupide passwords og en satans blog


Hvad f..... er det for noget? Man skal jo skifte password hele tiden og alle steder. Hvordan skal man kunne huske dem alle hele tiden? Jeg er sgu da ikke autist. Man må heller ikke engang have den samme på arbejdet mere, selvom den er komplet uigennemskuelig for alle (inklusiv mig selv ind imellem). Næh, nej - der skal gå 10 runder, før man igen må bruge den samme. Nå, ja, så starter jeg da bare forfra. SOM OM JEG KAN HUSKE DEM! Jeg kan ikke engang skrive på min blog uden at vride min hjerne (hvilket jo ikke var meningen) BARE for at komme ind i dette jeg-må-UD-med-mit-raseri. Jeg måtte skrive adressen og adgangen til denne fordømte blog MAIL 37 gange (den, jeg aldrig bruger). Jeg kan jo for h...... ikke huske adressen. Jeg kunne heller ikke huske koden. Og snart kan jeg nok heller ikke huske koden til min dankort, og vil blive mødt af diverse patroniserende blikke, når jeg står i min lokale Netto, Brugs eller whatever og fedter med mønterne. Ja, ja, manden bliver lykkelig, banken giver mig vel en lyserød sparegris og et velment klap i numsen, men det er sgu ved at blive alvorligt, det her. Jeg VED, jeg ikke er alene! Hvorfor skal vi fylde vore hjerner med nye passwords, brugernavne, pinkoder, skidt og møg. Det er hamrende frustrerende. Så tag dog røven på os, stjæl vores e-mails, vores referater, vores bleggule digitale kalender, billedet af kattene. Smugkig i d-drevet (rene lækkerier) eller Kontor-drevet (pas på blodtrykket!) - knæk koden til dankortet og bli' ÆRGERLIG, mand! Men lad mig dog beholde det eneste password, der du'r!!!

1 kommentar:

Finn (bibliotekar i Slagelse) sagde ...

Hvor har du ret. Det er rent tyranni at skulle skifte adgangskode 1 gang om måneden (eller hvor tit det nu er) - og som regel altid lige før man skal på ferie.
Jeg kan heller ikke huske min 4-cifrede kode til min mobile digitale signatur, mens jeg sagtens kan huske den meget meget længere kode til min installerede digitale signatur.
Min kode til DANKORT kan jeg huske, fordi jeg bruger den tit, men min kode til et internationalt kreditkort glemmer jeg ustandseligt, og derfor har jeg ikke meget glæde af kortet, når jeg er ude at rejse.
AK JA, man skulle være 20 år og kunne huske som en elefant.