Det er løgene, der gør det!

Jesper og jeg har lige været til kobberbryllup hos gode venner på deres skønne landejendom på Falster, der huser tre generationer. Et brag af en fest. Og uden børn for første gang i 14 måneder. Selvsagt ret godt for ethvert ægteskab at komme ud på landet, ud på dansegulvet og op på mærkerne.
Her så vi selvfølgelig en masse kendte og ukendte ansigter. Jespers bedste ven og hans brasilianske kone kom også - tilsammen næsten 20 kilo lettere siden nytår. South Beach-kuren. Så få kulhydrater som muligt, nul kartofler, pasta, ris, brød - ja, omtrent alt det, jeg gør heeeeelt forkert. Det koster kassen at være på kuren, for man skal have et hav af gode grøntsager og en hulens masse kød og andre 'rene' produkter - men det virker...prompte. Det er jo helt vildt. Peter tabte 9 kilo de første 2 UGER!!!
Jeg overvejer seriøst at tage den kur, hvis det ikke var fordi, den er så pokkers dyr, hvis den skal være tålelig. På den anden side: Manden og ungerne vejer ikke for meget, så de kan vel godt unde mor at se sine fødder igen - i oprejst tilstand. Og nej, det er IKKE barmen, der såmænd efterhånden blot virker som om, der sker noget interessant ved siden af mig - især i modvind :-)

Og jeg, der engang var ranglet.....deraf navnet Luns.
Det er bare ikke så sjovt at være på kur, når man skal lave almindelig mad til de andre....
Uha, jeg er vist igang med undskyldningerne nu.
Min mad-, vin- og livsglæde vokser tilsyneladende med årene, og ja, så må man jo affinde sig med, at der er en årsag til, at man ser ud, som man gør. Men 5 kilo ville f...... pynte :-)
Så fremover ku' dette måske være OK med mig:
Mere brød?
Nej, tak.
Mere vin?
Ih, ja, det er jo godt for hjertet (!)
Mere kød?
En ekstra steak kan man vel altid klemme ned.
Flere kartofler?
Er du helt rask?
Smør?
Uhm!
Det lyder egentlig som alletiders kur..........

Kommentarer

Mette sagde…
Men... det er ellers et meget mærkeligt billede, du har sat i dette indlæg :-D

Populære opslag fra denne blog

Æ Hvæsmand

Bogmuseum eller bibliotek?

Drengestreger og skideballer