Think twice

Jeg har meget svært ved at stå for Smith & Jones, når de laver knastørre sketches som denne.

Kommentarer

Mette sagde…
Haha! Den var da god!
27. februar 2008 kl. 12.51
Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Æ Hvæsmand

Billede
Dette er min tipoldefar på min mors side, Niels Christian Christensen . Ja, de så ikke videre muntre ud dengang, men det var heller ikke altid et muntert liv. Mine kusiner fra Silkeborg har igennem et par år gravet i familiens historie og fundet mange interessante ting frem fra fortiden. Blandt andet en del om denne mand. Han blev skudt i halsen under krigen i 1864 og blev herefter kaldt "Æ Hvæsmand", fordi han jo var blevet ret hæs. Hans historie er meget rørende og interessant. Nå, men i går så jeg en dvd om Danmarks historie fra 1896: Det nye land (om årene fra 1919-1929) - og der var han! Han stod lige så pænt og gumlede på et eller andet, mens kameraet passerede langsomt forbi hans sørgmodige ansigt. Altså: Tænk at se sin tipoldefar PÅ FILM fra en optagelse anno 1920, der handler om Kong Christian d. 10.s uddeling af fortjentsmedaljer (sådan cirka 56 år efter krigen. Men så skal man jo heller ikke uddele så mange!) Virkelig spøjst. Æ Hvæsmand fik desuden Ridder af D...
Læs mere

Beretningen om Fjolset

Billede
Det er faktisk ikke så tit, det sker....længere. Da jeg boede i København skete det langt oftere. At jeg rendte ind i perfide og uintelligente buschauffører, der mestendels virkede som om, de var sat i verden for at få andre til at ønske, at de kunne stikke af fra den. Når man træder ind i en bus, vil man godt lige have et fast greb om et håndtag, inden 'manden med magten' speeder op, så man undgår at lave et umotiveret og uelegant løb hen ad midtergangen med panden forrest og følelsen af et glædesstrålende smil i ryggen. Jeg mødte én af slagsen i morges. Et regulært bud på et fem-stjernet røvhul i lyseblå, lidt for tætsiddende skjorte knappet helt op i halsen. Bevares, jeg synes sgu også, det var tidligt, men jeg mødte da Fjolset med et smil og et 'God morgen'. "Ved du hvad klokken er"? Tonen var ikke engang brysk. Men der var tøris mellem ordene - og accenten var umiskendelig lokal. "Øhhhh, ikke helt". Havde glemt mobilen - går jo ikke med ur. ...
Læs mere

Når holdningen er musegrå

Det er vist mit lod i livet, at jeg ikke kan være sort eller hvid. Dette er ikke ment som hudfarve, men om min holdning. Jeg er sådan musegrå i de fleste henseender. For jeg kan som regel godt se synspunkterne fra begge sider. Og jeg gider ikke råbe og skrige af nogensomhelst. Sandheden er desuden en utopi. Jeg mødte Brorsons-kirkens præst, Per Ramsdal, for nogle måneder siden. Han holdt foredrag om de mange unge, primært indvandrere, der nu kom i hans kirke, modsat de der tre, der tidligere kom til hans gudstjeneste 'hvoraf den ene faldt i søvn, den anden gik og den sidste er død'. Der skulle ske noget - med andre ord. Og det gjorde der. Den mand tog mig med storm. Hans engagement, hans visioner, hans selvudtalte utilstrækkelighed i den forbindelse - og det, han har fået banket sammen. Den mand er fantastisk. Han virker som en meget god og rar mand. Og jeg forstår ham. Men jeg har aldrig brudt mig om ensidighed. Jeg forstår også modstanden. Jeg forstår, at der kan være problem...
Læs mere