Og ellers ikke et ord mere om rygestop!!!

Jeg har sådan en liste hængt op på køleskabet, hvor der meget Arne Astrup'sk (læs; fersk som bare fanden) står, hvordan man vil have det dag for dag med sit rygestop. Nu er jeg nået til dag 9: Din stemme er blevet klarere og renere.
Forkert! Jeg er snot-hamrende forkølet, hul og hostende. I går skulle min ånde have været friskere - og jeg var KYSSEKLAR! Jo, tak - hvis man kan lide kys i storm og regnvejr. Jeg nøs hvert andet minut. Men OK - blikket var vådt, hvis det tæller.
I morgen (dag 10) vil tobaksrøg i mine omgivelser begynde at irritere mig. Sig mig, hvilket årti er dette skrevet i? Man må jo kun ryge udenfor alligevel. Nå, men jeg vil sige til mig selv, at jeg er ved at slippe afhængigheden, selvom jeg er tæt på at benytte aftenen til at lokalisere fjolset bag denne sindssyge skrivelse. Så vil han formentlig rette DAG 9 til: Du begynder at chikanere dine medmennesker!
Hmmmmpffff!

Kommentarer

CHAR sagde…
Hej Lone!

Hvor hyggeligt med en blog - jeg er kun lige ved at finde ud af hvordan det her virker...

Godt gået med rygestoppet!
Jens Nielsen sagde…
Hej Lone
Jeg håber, at du klarer det, jeg holdt selv op med at ryge i 1991, og de første 4 måneder var et sandt helvede

Populære opslag fra denne blog

Æ Hvæsmand

Bogmuseum eller bibliotek?

Drengestreger og skideballer